Nedenfor kan du læse, hvordan vi arbejder med pædagogik og trivsel. Vi gør en dyd ud af, at tale med børnene i øjenhøjde, og spørge ind til, hvordan de har det.
Pædagogik
Når børnene starter i Fritidsklubben Skjold får de en unik mulighed for at stå på egen ben og styrke deres selvstændighed og dannelse fra barn til ungt menneske. Vi er opmærksomme på børnene fra start til slut og giver dem den nødvendige guidance gennem hele klubtiden.
Politikker
Noget af det der adskiller sig lidt fra andre klubber er vores daglige aktiviteter, hvor vi trækker børnene væk fra skærmene i ca 45 min og laver en aktivitet. Læs mere om vores aktiviteter her.
Vi har også en mobilpolitik, som i korte træk går ud på, at børnene ikke må bruge deres telefoner før aktiviteten er slut omkring kl 15:30.
Pejlemærker
Vi er del af Fritidscenter syd og vi følger de samme pejlemærker som vi opfylder i dagligdagen. De seks pejlemærker er: Sociale relationer, Inklusion og fællesskab, Sprogindsats, Forældresamarbejde, Sammenhæng og overgange og Refleksion og metodik.
Du kan læse mere om pejlermærkerne og hvordan vi arbejder med dem her.
Trivsel
Vi er meget opmærksomme på børnenes trivsel og holder altid et ekstra vågent øje med nye børn i klubben og vurdere hvordan deres start har været. Løbende holder vi trivselsvurdering af alle børn i klubben, hvor vi gør brug af en grøn, gul og rød skala.
Trivselssamtale
Vi tilbyder alle forældre en trivselssamtale efter tre måneder. Forældre er dog altid velkomne til at kontakte os hvis de ønsker en samtale på et andet tidspunkt end de tre måneder.
Hvis et barn mistrives eller vi ser god grund til en samtale, tager vi altid kontakt til forældre og skole, og udarbejder en handleplan.
Pædagogisk tilsyn
En gang om året kommer der en pædagogisk konsulent på besøg, som over et par dage observerer og vurderer vores pædagogiske arbejde. Vi vurderes ud fra vores pejlemærker, hvor vi modtager konstruktiv kritik så vi hele tiden kan forbedre vores pædagogiske arbejde. Du kan læse de to seneste tilsynsrapporter her:
Tilsynsrapport 2022
Tilsynsrapport 2023